SFT Erhvervsvurdering løser mere end 500 opgaver om året

SFT Erhvervsvurdering overtager Dansk Erhvervsvurdering

Kontakt
SFT Erhvervsvurdering
Email: [email protected]

Pr. 1. januar 2025 har SFT Erhvervsvurdering overtaget Dansk Erhvervsvurdering A/S med det formål at samle og styrke markedets førende kompetencer inden for vurdering af erhvervsaktiver.

Styrkelse af SFT’s fundament i Jylland og på Fyn

Dansk Erhvervsvurdering har gennem en årrække opbygget en stærk kundebase og lokalt netværk i Jylland og på Fyn. Med denne overtagelse styrker SFT sin geografiske tilstedeværelse i disse områder og sikrer et endnu tættere samarbejde med kunder og samarbejdspartnere vest for Storebælt.

Opkøbet er en naturlig forlængelse af SFT’s strategi om at være landsdækkende med fysisk nærhed til kunderne – uden at gå på kompromis med faglighed og kvalitet.

Styrket ekspertise og kapacitet

Hos SFT Erhvervsvurdering har vi i mere end 40 år været markedsledende inden for registrering, vurdering og værdiansættelse af både materielle og immaterielle aktiver. Med integrationen af Dansk Erhvervsvurdering udvides vores samlede ressourcer, kapacitet og specialistkompetencer.

Det betyder, at vi fremover kan tilbyde en endnu stærkere palet af ydelser inden for:

  • Vurdering af driftsmidler og løsøre
  • Værdiansættelse af virksomheder og immaterielle aktiver
  • Syn og skøn for domstole og voldgiftsretter
  • Rådgivning ved rekonstruktion og konkurs

For vores kunder betyder det:

  • Øget lokal tilstedeværelse i Jylland og på Fyn
  • Adgang til endnu flere specialister og stærke kompetencer
  • Samme høje kvalitet og uvildighed – med kortere responstider

SFT’s position styrkes

Med overtagelsen af Dansk Erhvervsvurdering cementerer SFT sin position som den foretrukne samarbejdspartner for advokater/kuratorer, pengeinstitutter, revisionshuse og offentlige myndigheder.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte os.